Informationer om transport af cykler.

På din cykel eller i papkassen/cykelkufferten, som transporteres med vores bil, må der ikke være nogen former for energiprodukter eller fødevarer, herunder kosttilskud. Ovenstående er også gældende hvis du har en taske eller kuffert med, heri må der heller ikke findes nogen former for energiprodukter eller fødevarer, herunder kosttilskud.
Overholder an ikke overstående, forbeholder vi os ret til erstatning

Transporten af cykler foregår i lukket bil eller trailer.

Transport af cykel i papkasse:

  • Størrelsen på papkassen er (HxLxB) 150x85x25 cm.
  • Højden på papkasse incl. cykel må maximalt være 95 cm.
  • Papkassen må ikke være lukket i toppen, ”flapperne” skal foldes ind i kassen.
  • Cyklen pakkes i kassen som vist på billederne, styret skal ”hvile” på kassens sider.
  • Forhjul og måske pedal/pedaler (op til dig) afmonteres og kommes i kassen. Det kan være en god ide, at komme forhjulet i en hjulpose. Har du ikke selv en hjulpose kan den købes hos os. Vore hjulposer er polstrede, i en god og kraftig kvalitet, og de er forstærket ved akslen. En pose som du kan få glæde af mange gange.
  • Det ok at komme dine cykelsko og din hjelm i kassen.
  • Din papkasse incl. cykel og øvrigt indhold må maximalt have en vægt af 20 kg.
  • Du har selv ansvaret for at din cykel er pakket forsvarligt.

Transport af cykler i din egen cykelkuffert:

  • Din cykelkuffert vil som oftest blive transporteret stående, det kan i meget sjældne tilfælde blive transport liggende.
  • Bredden på din cykelkuffert må max være 30cm.
  • Du har selv ansvaret for, at din cykel er pakket forsvarligt.

Din cykel, hjulpose, cykelkuffert og/eller papkasse skal være mærket under hele transporten med navn, adresse og telefonnummer (det telefonnummer som vi kan træffe dig på så længe din cykel er i vores varetægt) både på ud- og hjemturen.

Ved aflevering af din cykel til transporteret i papkasse eller cykelkuffert vil du få udleveret et skema i A4 format som du skal udfylde med navn, telefonnummer, osv. Skemaet skal du med tape sætte på kassens ene ende i et plast omslag.

Her kan du se forslag til papkasse som cyklen pakkes i hvilket giver en god og sikker transport. Cyklen står godt beskyttet holdt fast af kassens nedfoldede flapper. Kasserne placeres på bilen skiftevis hver sin vej så styret ikke tager plads op, enkelt og praktisk.