Nyttige informationer

EU Cykelrejser

Nyttige informationer

Generel info pr. 15. september 2018.

Det anbefales, man ikke har under 2.500 km i benene. På rejserne, hvor vi cykler i 6 til 7 dage, anbefaler vi, at man har nogle flere kilometer i benene, og man især i de sidste måneder op til turen træner regelmæssigt.

Når din cykel transporteres med EU Cykelrejser, er det i din egen papkasse med en maksimal størrelse på: H=85 cm L=150 cm B=25 cm. Dit forhjul bedes du pakke ind i en hjulpose.

Du er velkommen til at komme rørisoleringsskåle omkring rørene på din cykel.

Du er også velkommen til at pakke din cykel i en cykelkuffert.

Undervejs vil vi måske tage nogle billeder. Ønsker du ikke at være med på disse billeder, må du i god tid inden afrejse gøre os opmærksom på dette.
Billederne vil kunne blive brugt i forskellige artikler, på vores hjemmeside, vores fremtidige markedsføring mv.

Vi anbefaler, at du hver dag på cyklen medbringer: dine sygesikringskort, en lamineret kopi af dit pas (den side med dit billede), din mobiltelefon, dit kreditkort og mindst 20 euro i kontanter.

De hoteller/pensioner, vi bor på, har enten 2, 3 eller 4 stjerner, og på hvert værelse eller lejlighed er der bad og toilet.

Ønsker man enkeltværelse kan man tilkøbe dette.

Alle de hoteller/pensioner, vi bor på, har mulighed for forsvarlig cykelopbevaring.

Du skal selv sørge for, at du har dine forsikringer i orden, herunder rejse- og bagageforsikringer samt afbestillingsforsikring. Husk at undersøge om der i dine forsikringer, især rejseforsikringen, er forbehold, der gør, at du ikke er dækket efter dine ønsker, fx om der er et økonomisk ”loft” for dækningen mm.

Endvidere bedes du også sikre dig, at du har din cykel og bagage forsikret mod bl.a. ridser, skrammer, skader og tyveri.

Det gule og det blå sygesikringskort skal du have med dig. Ligesom du bedes sikre dig, at de har mere end 6 mdr. tilbage til udløb. Derudover skal du medbringe begge kort hver dag på cykelturene.

Har du mulighed for at tage en lamineret kopi af dit pas med (kun den side med dit billede på), er det klart at anbefale.

På nedkørsler og især på nedkørsler med mange sving er det vigtigt kun at punktbremse. Brems kun hen til svinget og ikke inde i et sving.

Se godt fremad inden du når hen til et sving, orienter dig om eventuelle modkørende og eventuelt vand (fx smeltevand).

I tilfælde af regn skal man være opmærksom på, og især i Sydeuropa, at det kan give glatte veje.

Husk energi på turene: selvom du får et godt morgenmåltid og fx en god sandwich til frokost, er det vigtigt, du også undervejs spiser fx en energibar og/eller en gel samt drikker både vand og energidrik.